Planlægning

Kunstneren eller designeren finder idéer til det valgte motiv og skaber derefter billedet, enten på traditionel vis med pen og papir eller via computer.

Modellering

Det endelige godkendte billedmotiv skulpteres i voks. Selve billedet er ti gange større end det bilver på medaljen eller mønten.

Gipsafstøbning

Først laves en støbning af billedmotivet i gips. Afstøbningens finish bliver lavet manuelt. På en færdig medalje kan der være niveauforskelle på op til cirka en millimeter, på en mønt endnu mindre.

Afstøbning

Derefter laves en afstøbning af hård plast af gipsmodellen. Denne er mindre skrøbelig end gipsafstøbningen.

FRA IDÉ TIL MEDALJE

Dine medaljer har fra start til slut gennemgået en kompliceret udviklingsproces. Efter at eksperten har fastlagt, hvilket motiv, der skal afbildes, starter kunstneren en skitseproces, hvor motivet langsomt begynder at tage form. Når den endelige tegning er godkendt af både eksperten og Mønthuset Danmark, forlader kunstneren skitseblokken og laver en 3- dimensionel voksmodel ud fra tegningen.

Det er ved arbejdet med voksmodellen, at hver enkelt detalje bliver modelleret i nøjagtig reliefhøjde for at give den korrekte dybde i motivet. Herefter foretager kunstneren en gipsafstøbning af modellen. Den færdige gipsmodel er ca. syv gange større end den færdige medalje, og det er ud fra denne model, at Den Kgl. Mønt laver stempler til den videre medaljeprægning.

Når Den Kgl. Mønt modtager den færdige gipsmodel, skal modellen formindskes til rigtig medaljestørrelse.

Fræsere overfører hver enkelt detalje med omhyggelig præcision til et stålstempel, det såkaldte originalstempel. Det er ud fra originalstemplet, at det endelige prægestempel laves.

I modsætning til det flade originalstempel bliver prægestemplerne gjort konvekse, dvs. højere i midten end ude i kanten. Herved rammer stemplet først midten af den sølvblanket, som medaljen præges på, hvorefter sølvet flyder udad, efterhånden som stemplet presses mod blanketten. Resultatet bliver et tydeligt præg på medaljen.

Sølvblanketterne er runde skiver af sølv, som skal opfylde præcise og strenge krav til størrelse, sølvindhold, forarbejdning m.m. Umiddelbart efter prægningen lægges hver enkelt medalje i kapsel.